Af Per Thomsen,
Kandidat for Demokraterne i Nuuk
http://blog.sermitsiaq.gl/perthomsen
Der er behov for flere kollegieværelser!
Jeg vil arbejde hårdt for at unge under uddannelse skal have så gunstige og gode muligheder for at gennemføre deres uddannelse som mulig.
Vi skal derfor hjælpe vores studerende - og vores egne borgere med at få en så god start på deres studie som overhovedet muligt. Dette gøres især ved at sørge for, at der er kollegieværelser nok til ALLE studerende.
I øjeblikket er der kun kollegieværelse-garanti for elever og studerende, der kommer fra Kysten. Det skal der laves om på.
Alle studerende har krav på et kollegieværelse for at kunne studere - for at kunne starte og gennemføre en uddannelse.
Der skal altså være kollegieværelser for både studerende der kommer fra andre byer OG studerende der f.eks. kommer fra Nuuk.
De vil gerne studere og have en uddannelse - det mindste vi kan gøre for dem er at sørge for, at de har et godt sted at bo, så de kan koncentrere sig om deres uddannelse.
Flere kollegieværelser er en rigtig god start.
Det skylder vi vores mange studerende, der gerne vil gøre en forskel for Grønland.
(Report Post)
Entries (RSS)